Dch Morsø’ Vedtægter

VEDTÆGTER FOR DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING

MORSØ afdeling.
(DcH afdeling 108)

§ 1

  1.  Foreningens navn er Danmarks civile hundeførerforening, Morsø afdeling.
  •  Dens hjemsted er Morsø Kommune.

§ 2   

  1. Foreningen er medlem af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening (DcH)
  • Foreningen må ikke handle i strid med Landsforeningen Danmarks Civile Hunde-                            førerforenings vedtægter og regler. I øvrigt er lokalforeningen selvbestemmende indenfor egne rammer.

§ 3     

  1. Foreningens formål er at samle hundeinteresserede personer og arbejde på at uddanne det enkelte medlem i at forstå hunde og få glæde ved samarbejde og samvær med sin hund. Foreningen skal formidle trænings- og konkurrencetilbud, der kan give hunden et aktivt og indholdsrigt liv og tilgodese hundens behov. 
  • Det er endvidere lokalforeningens formål at tilbyde hundeinteresserede mulighed for at dyrke de i pkt. 3.1 nævnte aktiviteter samt, med udgangspunkt i hundearbejde, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i lokalforeningen og i det lokale samfund.  
  •  Samle hundeinteresserede personer i en forening.  Det er en forudsætning for udøvelse af aktivt hundearbejde, at den pågældende er medlem af foreningen.
  •  Arbejde for at uddanne det enkelte medlem i at forstå og få optimal glæde ved samarbejde og samvær med hunden, så den får et aktivt og indholdsrigt liv.
  • Formidle trænings- og konkurrencetilbud, der tilgodeser hundens behov og hundeførerens interesser.  
  •  Arbejde med både konkurrence- og breddetræning samt grundlæggende opdragelse af familiehunden, herunder gennem et aktivt ungdomsarbejde fremme børn og unges omgang med og forståelse for hunden.
  •  Arbejde på at fastholde medlemmerne gennem et aktivt foreningsliv.
  • Afholde lokale konkurrencer og/eller prøver.
  •   Tilmelde/godkende deltagere til konkurrencer med andre foreninger i DcH.
  1.   Uddanne eller lade uddanne kvalificerede ledere, instruktører og dommere.

  § 4

  1.   Enhver, der vil medvirke til fremme af foreningens formål, kan optages som medlem. Bestyrelsen kan dog nægte optagelse i foreningen, såfremt optagelse efter en konkret vurdering af ansøgeren ikke findes i overensstemmelse med foreningens tarv.
  •   Lokalforeningen  tilmelder straks ved indmeldelsen nye medlemmer til landsforeningen, således, at medlemmet opnår de rettigheder der følger heraf.

    Foreningen skal betale det fastsatte kontingent til landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening og pågældende kreds.
    For medlemmer, der træningsmæssigt tillige er tilknyttet andre lokalforeninger, betales der kun for ét medlemskab til landsforeningen og kredsen.                
    Hvis medlemskabet i den betalende lokalforening ophører, bortfalder den træningsmæssige tilknytning til de øvrige lokalforeninger også.

§ 5

  1. Kontingentet for foreningens medlemmer fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling. Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge.
    Kontingentet består af 2 dele: Grundkontingent og træningsgebyr. Begge fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.
  • Ingen kan deltage i foreningens aktiviteter uden at betale grundkontingent, der dækker grundomkostningerne ved medlemskabet, og giver medlemmet almindelige medlemsrettigheder.
  • Kontingent til landsforening og kreds medregnes kun til grundkontingent i den lokalforening, hvor medlemmet er hovedmedlem.
  • Træningsgebyret giver adgang til træning i henhold til bestyrelsens træningsplan.
  • Medlemmer, der ikke inden 20. januar har betalt kontingent, kan slettes af foreningen.
    Ingen kan deltage i træning eller konkurrencer, forinden skyldig kontingent for det pågældende regnskabsår er betalt.
    Ekskluderede, slettede eller udmeldte medlemmer har intet krav på foreningen eller dens midler.
  • Medlemmer, der overføres fra en anden lokalforening i DcH, og som har betalt kontingent i denne forening for foreningsåret, skal først betale kontingent til foreningen fra næste regnskabsårs begyndelse. Bestemmelsen gælder kun kontingent og ikke eventuelt træningsgebyr.
  • Udmeldelse kan ske skriftligt til foreningens formand eller kasserer. Manglende rettidig betaling af kontingent for nyt kalenderår betragtes som udmeldelse af lokalforeningen.
    Lokalforeningen tilmelder straks ved indmeldelsen nye medlemmer til landsforeningen.

§ 6

    Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af januar måned.

    Generalforsamlingens dagsorden skal som et minimum have følgende punkter:   

  1.   Valg af dirigent.
  2.   Beretning ved foreningens formand.
  3.   Regnskabsaflægelse af foreningens kasserer.
  4.   Fastlæggelse af grundkontingent og træningsgebyr.

  Indstilling fra bestyrelsen skal foreligge.

  •   Behandling af indkommende forslag.
  •   Valg af formand.
  •   Valg af kasserer
  •   Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  •   Valg af to suppleanter til bestyrelsen.
  •   Valg af to revisorer.
  •   Valg af revisorsuppleant.
  •   Eventuelt

Skriftlig afstemning skal finde sted, når mindst 1/10 af de fremmødte medlemmer forlanger det, eller ved bestyrelsens bestemmelse.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsens formand senest 3 uger før generalforsamlingen.
                                                                                                                                        

Til vedtægternes vedtagelse, ophævelse eller forandring kræves 2/3 af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmers stemmer.


Vedtægterne og efterfølgende ændringer skal senest fire uger efter den generalforsamling, hvor de er vedtaget, sendes til kredsformanden samt landsforeningens forretningsfører.


Adgang til den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling med stemme- og taleret har alle medlemmer af foreningen, der ikke er i kontingentrestance.
Stemmeafgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted under den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling.

Indkaldelse til generalforsamling sker med mindst 14 dages varsel, skriftligt til alle medlemmer eller i de lokale dagblade eller i medlemsbladet. Indkaldelsen skal indeholde dagsordenen samt ordlyden af evt. indkomne forslag.

§7
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring derom og samtidig til formanden indsender en skriftlig redegørelse over de sager, der ønskes behandlet. Generalforsamlingen afholdes inden 3 uger efter, at begæring derom er modtaget.


§ 8
Bestyrelsen består af formand og kasserer samt mindst 1 bestyrelsesmedlem.                                              Formanden vælges for 2 år ad gangen af ordinære generalforsamling.                                        Den øvrige bestyrelse vælges for 2 år og afgår med halvdelen ved hvert valg, første gang ved lodtrækning.  Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og næstformand.                                                                                                                          Endvidere vælges hvert år:
– To suppleanter til bestyrelsen.
– To revisorer.
– En revisorsuppleant.                                                                                                                             Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen er ulønnet; dog kan der af foreningens midler bevilges fri rejse, telefongodtgørelse, evt. diæter til repræsentation i hundesagens interesse.
Tegningsberettigede er formanden og kassereren i forening.                                                   Bestyrelsen har ansvaret for, at der føres et regnskab med bilag, et medlemskartotek og en protokol med bestyrelsesmøder og beslutninger

§ 9
Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Regnskabet skal føres i en let overskuelig form og skal foreligge i revideret stand til godkendelse på den ordinære generalforsamling.
Regnskaber og bilag skal gemmes i mindst 5 år efter godkendelsen. Bestyrelsen fører et regnskab med bilag, et medlemskartotek og en protokol.

§ 10
Samtlige medlemmer har gratis adgang som tilskuere ved konkurrencer og opvisninger mod forevisning af sidste medlemskvittering. Medlemmerne skal dog rette sig efter ledelsens anmodninger.
Konkurrencer og opvisninger afholdes, når bestyrelsen finder det formålstjenligt.
Valg af dommere, indkøb af præmier og uddeling af disse foretages af bestyrelsen.
Tilmelding til konkurrencer kan foretages af hundefører selv på DcH´s online tilmeldingssystem, men tilmelding skal altid godkendes af bestyrelsen, der om nødvendigt kan fastsætte kvalifikationskrav.
Bestyrelsen har ansvaret for, at hundene deltager i de klasser, hvor de rettelig hører hjemme.

§11
 Med hensyn til disciplinærsager henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser for landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening.

§ 12
Foreningen kan hverken opløses eller udmeldes af Danmarks civile Hundeførerforening, så længe mindst 5 medlemmer stemmer imod.

Skulle der ske udelukkelse af DcH, opløsning eller udmeldelse, skal ejendele, udlånt eller stillet til disposition for foreningen af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening leveres tilbage til denne.
Foreningens ejendele og kapital i øvrigt tilfalder ved udelukkelse af DcH til opstart af ny hundeklub på i Morsø kommune, ved opløsning eller udmeldelse tilfalder foreningens ejendele og kapital DcH kreds 1.                                                                                                                                   Opløsning af foreningen eller udmeldelse af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening kan kun ske efter vedtagelse på 2 generalforsamlinger, afholdt med minimum 4 ugers mellemrum. Kredsformanden inviteres med til den 1. generalforsamling med taleret.                                      Vedtager 1. generalforsamling ophør/udmeldelse, oprettes et forretningsudvalg, hvor kredsformanden har sæde, til varetagelse af daglige opgaver, herunder udfærdigelse af indbydelse til generalforsamling nr. 2 samt evt. bilag.
Kredsformanden og et medlem af forretningsudvalget har adgang til 2. generalforsamling med taleret.

I tilfælde af udmeldelse eller eventuelt udelukkelse må foreningen ikke fremover anvende hele eller dele af navnet Danmarks civile Hundeførerforening eller DcH´s logo(er).

Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 16. februar  2019